RESTAURANT KASTELLET I INDRE KØBENHAVN ER EN OPLEVELSE FOR SMØRREBRØDSENTUSIASTERNE
Højtbelagt smørrebrød, mågestel og maritime malerier på væggene. Restaurant Kastellet, der ligger i Amaliegade med dronningen som nærmeste nabo, emmer af danskhed og gode, gamle dage. Men på en moderne og nyfortolket måde.
Her serverer det professionelle personale smørrebrød af højeste kvalitet. Menukortet favner både de klassiske, innovative og vegetariske stykker - alt er desuden hjemmelavet og kræset om.
Lokalerne emmer af nostalgi og hygge, hvor al mad serveres på mågestel og dertil er et bredt udvalg af nordiske snaps. Restaurant Kastellet er velegnet til forretningsfrokoster, men ligeledes stedet du kan invitere dine udenlandske gæster med hen og introducere dem for dansk smørrebrød, snaps og hygge.
Stedet er et eftertragtet sted for jule- og loge frokoster, desuden holdes der weekendåbent. Mulighed for aftenåbent for selskaber over 20 pers.
GOD AKUSTIK
Hos Restaurant Kastellet er det højtprioriteret at gæsterne kan nyde hinandens selskab i ro og mag. Derfor er der installeret akustiklofter, som sikrer den helt rette akustik i de gamle lokaler.